alt andet ulige

Det er generelt en god idé at tage et af disse valgfag på bacheloren, fordi det kan stille dig stærkere i forhold til bacheloropgaven.

I forhold til Mikro III, Makro III og Økonometri II, og hvad der giver mening på bacheloren versus kandidaten, er det værd at være opmærksom på følgende:

Økonometri II handler om tidsrækkeøkonometri. Medmindre du vil arbejde med finance eller planlægger at lave klassisk makroøkonometri i din bacheloropgave, er det ikke noget, du nødvendigvis behøver for at kunne lave en empirisk opgave. Indtil de en dag dropper OxMetrics, bliver du sandsynligvis heller ikke markant bedre til at kode i det fag. Det er derfor ikke et fag, de fleste bruger direkte til bacheloropgaven.

Hvis du ikke vil arbejde med teoretisk mikro eller bruge spilteori, hjælper Mikro III heller ikke nødvendigvis meget i forhold til bacheloropgaven. De mest basale elementer af spilteori kan du som regel selv læse op på, hvis du får brug for det.

Makro III kan til gengæld være rigtig godt at tage på bacheloren, fordi det ofte er her, man for alvor møder idéen om, at økonomer arbejder med mange forskellige modeller. Du lærer nye regnemetoder eller bliver bedre til dem, du allerede kan. Selv hvis du ikke skal modellere direkte i bacheloropgaven, træner du nogle færdigheder, som er mere overførbare.

I forhold til de prioriterede valgfag, som vi anbefaler, at du tager ét eller flere af før bacheloropgaven:

• I Development Economics læser man mange anvendte økonometriartikler. Det er godt til at få inspiration til empiriske projekter og til at forstå, hvordan forskning faktisk foregår, især fordi bacheloropgaver ofte efterligner videnskabelige artikler.
• Economics of the Environment and Climate Change kan være nyttigt, hvis du gerne vil arbejde med formel modellering i bacheloropgaven. Her ser du, hvordan modeller fra andre fag kan bruges i praksis, og du møder også nye modeller.
• Applied Econometric Policy Evaluation kan virkelig placere dig et markant bedre sted før bacheloropgaven, hvis den skal være empirisk. Du bliver bedre til at kode i Stata, styrker dine kompetencer i metoderne fra Økonometri I og møder nye estimatorer, som du kan bruge direkte i opgaven.

Alle fagene kan derfor være nyttige.

Hvis du virkelig er locked in på at blive en meget stærk økonom, både i forhold til mainstream økonomi og i forhold til kritiske perspektiver, så skal du være ret strategisk med dine ECTS-point. En måde at maksimere det på kan være at springe nogle af de mere introducerende fag over, som Development Economics og Economics of the Environment and Climate Change, og i stedet tage de advanced-fag. Det er selvfølgelig sværere, især uden introfagene, men det er ikke umuligt. Du kender dig selv bedst, så find ud af, hvad der giver mening for dig.

Hvis du går med tanker om at skrive en Ph.d. senere, skal du være opmærksom på, at man skal have et advanced-fag inden for mikro, makro og økonometri. I vores plan har vi indlagt makro- og økonometrifagene, og så ville man kunne tage mikro på Ph.d.-delen. ↩︎

Hvis du på et tidspunkt på første år har brug for at flytte rundt på nogle fag, så er erhvervsøkonomi det fag, der giver mindst viden og færrest skills i forhold til resten af studiet. ↩︎

Videnskabsteori er et af de vigtigste fag på studiet, men kurset er i sin nuværende form utilstrækkeligt i forhold til det, vi mener er afgørende. Rygtet i byen siger, at nogle af de studerende på 4. semester i 2027 vil danne en gruppe, der laver et top-up-forløb til videnskabsteori. ↩︎

5 ECTS fordi det passer sammen med 10 ECTS-fagene på RUC. Derudover er opgaver under 5,5 ECTS bestået/ikke-bestået. Det er ikke sejt ikke at gøre sig umage, så bestået/ikke-bestået kan nogle gange skabe dårlige incitamenter. Omvendt kan det også give mere frihed til at fokusere på det, der faktisk er vigtigt at lære, frem for at leve op til faglige krav, som ikke nødvendigvis er meningsfulde. ↩︎