alt andet ulige

alt andet ulige logo

MinimanifestPolitstudiets regler og mulighederAnbefalet kursussammensætningFede fagUdvekslingStudenterorganiseret kursus med ECTSLokale faglige- og handlingsfællesskaberFAQ

Hvordan er det ikke bare noget jeg ved, men noget jeg gør?

Dét spørgsmål har vi stillet hinanden mange gange i processen med at opbygge meningsfulde fællesskaber og projekter, og er lidt et mantra.

Om du valgte at læse polit fordi du ville ændre verden og systemet, eller du opdagede undervejs at du ikke får tilstrækkelige svar på dine spørgsmål, så har fællesnævneren for os været at forsøge at faktisk kunne bruge vores fag til at skabe forandring, og ikke falde i den kollektive grøft af handlingslammelse.

Vi kommer lidt ud af pluralisme-bølgerne, der har meget fokus på at udbrede viden om flere økonomiske skoler. Kampen for pluralisme startede især efter finanskrisen, hvor studerende synes det var wack at de sad og fik undervising i økonomisk teori, der slet ikke hang sammen med verden uden for forelæsningslokalet. Den følelse kan vi godt genkende, især i forhold til økokollaps, imperialisme og patriakatet. Rethink Economics og studerende i den kamp, lokalt og globalt har vundet mange kampe. Men desværre er det stadig sådan, at på polit får man serveret neo-klassisk økonomi, med et strejf af noget mere neo-klassisk, lidt tweaks fra andre samfundsvidenskaber der også er forblændet af kvantitativ empiri og så en masse empiriske analyser uden teori - psyked, der var faktisk andre teoretiske skoler, men de bliver aktivt holdt uden for. Det tyder på at økonomisk videnskab, er så skrøbligt, at hvis man bryder med den videnskabsteoretiske tilgang om at konsensus blandt majoriteten og eliten er den måde vi kan sige noget relevant om verden, så går kan økonomer godt gå lidt i baglås....

Derfor ser vi pluralisme som en vigtigt værktøj, men ikke en løsning i sig selv, fordi vi gerne ser et stærkt fundament i magt- og systemkritik.

Men hvis vores fokus i forhold til en anden økonomiuddannelse og forskning ikke er pluralisme og heterodoks økonomi - hvad er det så? Er det eksplicit fokus på feministisk økonomi? Socialøkologisk økonomi? Feministisk-øko-marxistisk økonomi? Hvad kalder vi det egentlig? Vi er landet på og har det fedt med at snakke om politisk økonomi som det fundament vi i langt højere grad har brug for som økonomer i dag.

Vi bruger ikke politisk økonomi som den gængse definition, og nok ikke helt akademisk stringent at vi kalder det det. Bu-hu..

Vi holder fast i 'politisk økonomi', fordi vi synes det er vigtigt, nej essentielt, at se på og analysere 'økonomi' som en uadskillelig del af vores politiske, sociale og materielle virkelighed. At vi (som mennesker, som økonomer) kan bilde os ind at 'økonomi' kan adskilles fra det politiske, sociale og det ikke-menneskelige er ret weird. Hvordan ville man faktisk trække skillelinjen når det kommer til stykket, og hvad baserer denne trang til opdeling sig i?

Skud ud til Nancy Frasers framework af vores kapitalistiske samfund der består af en forgrund, den 'økonomi' vi arbejder med, og at denne er baseret på en nødvendig baggrundsbetingelse, ekspropriering, der muliggører udnyttelsen af mennesker og natur 1.

I heterodokse skoler inden for økonomi er der ofte et markant stærkere fundament i klassisk politisk økonomi, såsom marxisme. Vi tror på at dette fundament er med til at træne os til faktisk at kunne lave magt-og systemkritisk økonomiske analyser, fordi det kræver at vi tager stilling til den videnskabsteoretiske tilgang bag. Tanken er at hvis flere økonomistuderende har et meget stærkere fundament i politisk økonomi, er det et oplagt springbræt til at specialisere sig i den ene eller anden gren af økonomisk videnskab.

Som tidligere og nuværende studerende fik vi selv ret begrænset udbytte af at have kendskab til heterodokse skoler, men uden at kunne bruge den viden. Derfor tror vi på at oplysning af andre økonomiske ikke er tilstrækkeligt til at rykke ved status quo. Vi er nød til at afkolonisere og sætte vores felt og magt som økonomer under kritisk lup, med udgangspunkt i hvad vi er det helt afgørende spørgsmål 'Hvordan er det ikke bare noget jeg ved, men noget jeg gør?'

Lidt mere konkret...

For at oversætte vores visoner til konkrete elementer man kan opbygge uddannelse ud fra, har vi koncentreret vores værdier og strategier i 3 kategorier: viden, kompetencer og evne. Vi blev selv overraskede over hvor tæt på drømmen du kan komme med de muligheder du som polit har lige foran dig.

Listen nedenfor er grundlaget for hvordan vi har fundet og kombineret fede fag, og lokaliseret de huller der endnu ikke er udfyldt med det eksisterende kursusudbud på universiteter i nærheden og udformet på siden: anbefalet kursussammensætning.

Viden

  1. Dybdegående kendskab til videnskabsteori, og særligt at forstå og navigere i hvordan etablerede konklusioner i økonomi ikke er "sandheden"
  2. Forståelse for hvad der ligger rundt om og bag ved, og forud for det vi arbejder med som økonomer, men negligerer - og hvad det har af konsekvenser
  3. Indgående kendskab til kapitalismekritik
  4. Økonomisk teorihistorie fra et dekolonialt og feministisk perspektiv
  5. Viden om hvordan kapitalisme og kapitalisme kritik hænger sammen med økonomi som videnskab og profession
  6. Forståelse af biopolitik og 'governmentality' i relation til økonomi som proffesion og videnskab og magt
  7. Kendskab til hvordan samfund der ikke er kapitalistiske kan se ud
  8. Forandringsteori, både inden for videnskab, i det små og konkrete, og i helt omventende transformation væk fra kapitalisme hen mod noget bedre (fx økosocialisme)

Kompetancer

  1. Akademiske politisk økonomi analyser (altså ikke sådan public-choice model af vælger-vibes, men analysere med fokus på økonomi indlejret i det politiske, sociale og det ikke-menneskelige)
  2. Lave politisk økonomi analyser og skrive opgaver der ikke er begrænset af hvad der er af tilgængelig data, mulige identifikationsstrategier og formel modellering.
  3. Skarpe reflektive, kritiske og analytiske blik på at arbejde med økonomi
  4. Være en bro, eller oversætter der kan forbinde og sætte det etablerede mainstream økonomi med tilgange til økonomi der eksluderes fra vores uddannelse.
    • Det vil sige at det er vigtigt stadig at have styr på sit shit i forhold til kernen af hvor etableret mainstream økonomi er i dag.
  5. Tilegne dig viden inden for niche specialiseringer - særligt af områder der ekluderes af de dominerende økonomer og som du ikke lige kan spørge din vejleder om og få klart svar.

Evner

  1. God til at læse - med det mener vi læsning i mange facetter.
  2. Være i og arbejde indenfor de realiteter der er i at arbejde med samfundsvidenskab. Vi ved godt det kan være lidt ubehageligt og besværeligt, at skulle anerkende at verden ikke er på den måde at du kan skrive to streger under din konklusion af din analyse eller at alle spørgsmål vi ikke har et knivskarp kausal analyse der svare på de helt store spørgsmål om vores samfund, bare er noget vi kan sige er op til politikerne at finde ud af. Selvfølgelig er det tiltalende forsimple verden og komme med konkrete svar når den er så kompleks... Men samfundsvidenskab er bare så meget mere end det.
  3. Finde din plads i revolutionen for en social retfærdig verden, både her og nu og i fremtiden.
  4. At indgå i kollektiv handling på en fed og kraftfuld måde
  5. Bruge vores økonomi faglighed og possition til at opbygge kollektiv magt til gavn for revolutionen
  6. Omsorgsfuld, andsvarsful og ydmyghed.
  7. Skabe og fastholde venskaber, fælleskaber, koalitioner og alliancer blandt økonomer der er klar på revolutionen, så vi har hinanden de næste mange år frem.

  1. Fraser, N. (2023). Cannibal capitalism: How our system is devouring democracy, care, and the planet - and what we can do about it. Verso. ↩︎